Violet Hekseringshat, Lepísta núda.

Klik på billedet for at få det i fuld størrelse.

Sæson.
Fra slutningen af september, men den er først almindelig i oktober og findes ofte til langt hen i november, også efter den første nattefrost.

Voksested.
Vokser typisk på steder, hvor der er et tykt lag blade eller nåle. Her vokser den ofte i hekseringe eller buer i både løv- og nåleskov. Træffes også i parker og haver, f.eks. omkring kompostbunker o.l., hvor der er organisk stof, den kan nedbryde.

Beskrivelse.
Størrelsen, de violette til violetbrune farver, manglen på slør, voksestedet og årstiden sikrer en rigtig bestemmelse.

• Hatten: er 4-10 cm, violet, brunviolet eller brun med et violet skær og med en stor, ret flad pukkel på midten. Mat, tør eller lidt fedtet afhængig af vejret. Randen er skarp og nedadbøjet.
• Undersiden: lamellerne er tætte og udrandede, violette, aldrig brunlige.
• Stokken: er 3-8 cm høj og 1-2 cm tyk, lysviolet, noget fibret-fnugget.
• Kødet: er lysviolet med en let parfumeret lugt og smag.
• Sporestøvet: er lyserødt.

Anvendelse.
En god og givtig spisesvamp sent på sæsonen. Anvendes på alle måder, men med varsomhed i rå tilstand.

Forvekslingsmuligheder.
Spinkel Hekseringshat ligner utrolig meget og er også spiselig. Den er noget mindre, har stribet hatrand og vokser ofte i haver og parker.
Bleg Hekseringshat ligner også meget, men har en gråbrunlig hat og syrenlilla stok. Blege, grålige lameller og en kort stok. Den findes mest i haver og parker, oftest i få eksemplarer. Den er også en god spisesvamp.

Værre er forvekslingen med nogle af de violette slørhatte, men de unge eksemplarer har et slør mellem stokken og hatranden og de gamle har rustbrune lameller.
Forvekslingen med slørhattene må ikke ske, da nogle slørhatte er dødeligt giftige.